![]() |
En dekupørsav er god til savning af lidt grovere snit. |
|
|
![]() |
Den klassiske løvsav bruges til savning af fine snit.
Tænderne på løvsavklingen skal vende nedad, så
klingen bider, når saven bevæges mod gulvet.
|
|
|
![]() |
En kørner bruges til at lave fordybninger (kørnerprikker)
i en metalplade. Borets spids anbringes i fordybningen - så
forhindres udskridning.
Kørnerens spids anbringes der hvor prikken skal være. Med en hammer slår man forsigtigt på kørnerens modsatte ende, hvorved der laves en fordybning i metalpladen. |
|
|
![]() |
Hullets centrum afmærkes med en kørner. Cirklen tegnes
med en passer.
Der bores et Ø3 mm i hul i midten af cirklen. Husk at smøre borets spids med sprit. Dekupørsaven bruges til at save et kryds som vist på billedet. Herved bliver det lettere at komme ud til cirklens omkreds med løvsaven. |
|
|
![]() |
Hullet saves med løvsaven.
Lad klingen arbejde sig gennem metallet, brug ikke magt. Savningen går nemmere, hvis aluminiumspladen er fastspændt til arbejdsbordet med en skruetvinge, se foto. Som underlag mellem metalplade og bord bruges et stykke træ eller
en spånplade.
|
|
|
![]() |
Når det store hul er færdigt, skal viserinstrumenterne
fastgøres. Det sker med to Ø3 mm skruer.
Opmærkning af disse to Ø3 mm skruehuller er ikke nem. Jeg smurte lidt rød maling på enden af skruerne, sænkede instrumentet ned i hullet og lod skruerne røre forpladen. Herved afsættes en klat maling som viser hvor Ø3 mm hullerne skal bores. På fotoet kan man vist skimte de to røde klatter på forpladen. Den ene er lige ved ordet "only" på beskyttelsesfolien. |
|
|
![]() |
Det færdige resultat ses på fotoet til venstre.
Beskyttelsesfolien på forpladen er fjernet. Der mangler endnu to vippekontakter samt tekstlabels. Kassen skal bruges til styreboks for to antennerotorer.
|