Min hjemmebyggede P16PRO40 brænder
Hardware
Kredsløbsdiagrammet
over P16PRO40 er udført af Bojan Dobaj. Hovedkomponenterne er en
40-pin ZIF sokkel (kan erstattes af en billige sokkel), strømforsyningskomponenter,
tre transistorer, tre lysdioder og en 74LS07. Konstruktionen er opbygget
på et hulprint med baner som er købt hos Vejle
RC elektronik. De skaffede også de øvrige komponenter.
Brænderen afgiver 13 V til PIC'en under programmeringen. Den eksterne
strømforsyning skal som minimum kunne levere 16 V DC eller 12 V
AC. Jeg bruger en 24 V AC strømforsyning som oprindeligt blev anvendt
til en juletræskæde.
Kontrolsoftware
Jeg bruger Nigel Goodwin's gratis
WinPicProg
version 1.91 som kontrolsoftware til min P16PRO40. Programmet kører
under Windows og understøtter 16F83, 16C84, 16F84, 16F627, 16F628,
16F873, 16F874, 16F876, 16F877 og andre almindelige PICs.